Karlovy Vary Film Festival 08
Tjekkiets berømte kurby Karlovy Vary bliver for 43.gang rammen om Karlovy Varys Internationale Film Festival (KVIFF) fra 4-12.juli. Filmfestivalen er blandt de vigtigste i Europa, et højdepunkt i årets kalender for kultur i Tjekkiet. I år er der 56 premierer. I alt vises der 235 helaftens- og dokumentarfilm på de 9 dage i Karlovy Vary (Karlsbad).Den danske "Frygtelig lykkelig" af Henrik Ruben Genz får verdenspremiere og flere danske film er med. Jørgen Leth skal være juryformand i hovedkonkurrencen for dokumentarfilm. Robert de Niro er æresgæst. Han får en Golden Globe for sin livsindsats for filmen, festivalens programdirektør begrundede det med at han både spiller og instruerer, samt støtter USAs kulturliv og unge instruktører.
Udover Genz (Politiken skriver om det her) og Leth præger
danske film med Mikala Kroghs "Alt er relativt" i dokumentarfilm konkurrencen. I serien Another View deltager Omar Shargawis "Gå med fred Jamil", "Dansen" af Pernille Fischer Christensen er med i serien Horizons og endelig screenes "Fighter" af Natasha Arthy i Variety Critics´choice. Vi ser selv frem til mange af serierne, især Midnatsfilm og Tribute to Nicolas Roeg. Roeg kommer i øvrigt selv.
Sidste år besøgte et rekordstort antal mennesker festivalen, bl.a. tusindvis af studerende. Vi kan anbefale alle filmelskere en ferie. Det er hverken dyrt eller særlig besværligt at få akkreditering og dermed kunne skaffe billetter. Overnatninger i Karlovy Vary kan klares med alle budgetter, fra tjekkiets dyreste hotel Grand Hotel Pupp til campinglejren Brezovy Haj med en ren seng i eget værelse for 190czk eller 8 euroOpdatering d.25. juni: 12.-23.juli vises i Prag "Echoes of IFF Karlovy Vary 2008". Mange af de vigtigste film fra festivalen i vises i Prags Kino Svetezor, lige ved Vaclavske Namesti, Vodickova gaden. Opdatering 2.juli: Danny Glover, Christoffer Lee mfl. kommer også til Karlovy Vary i 2008, læs mere.
Læs mere på festivalens egen hjemmeside, læs vores rapport efter festivalen her (11-12.juli) eller book en individuel tur med pavel-helge til Karlovy Vary. Vi tilbyder afhentning på din/jeres adresse, egen guide og minivan. 9 timers tur for 7200czk for 1-8 personer. Læs vores kalender om kultur i Prag i juli og festivaler i Tjekkiet eller om filmfestivalen i 2007 i Karlovy Vary. Mail os eller ring +420 608 08 1111.
pavel-helge.dk




























