pavel - helge

mandag den 16. juni 2008

Prag, Tjekkiet i juli














Juli måned i Prag og hele Tjekkiet byder på: festivaler, både rytmisk og klassisk, flere koncerter, to statsfridage, Motocross i Brno og international filmfestival i Karlovy Vary. Sandsynligvis vil Condeleezza Rice komme til Prag og underskrive radaraftale mellem Tjekkiet og USA.

Har I børn med til Prag i juli vil vi især anbefale Zoo, alle bademulighederne og den skønne udendørsbiograf, Strelak. Se alle vores indlæg om relevante oplevelser med børn i Prag her. Vi tilbyder i øvrigt 4.nat gratis i vores egen Prag-lejlighed, leder du efter pris- og børnevenlig overnatning i juli?

5. juli er statsfridag i Tjekkiet. Dagen markerer Cyrillus og Methodius. De to Byzantiske munke bragte kristendommen til det Stormoraviske rige (Moravien, Mæhren) i 863. Fredag d. 6.juli er Jan Hus' dag, Den upálení mistra Jana Husa. Jan Hus blev brændt på bålet som kætter. Læs om troende og ateister i Tjekkiet i en artikel fra Kristeligt Dagblad. En del butikker og offentlige institutioner er lukkede de to dage. Vi kører alle ture uanset, se pavel-helge's ture i Prag her.

I Prag er der mange tilbud gennem sommeren. Don Giovanni vises i Stænder-teatret, hvor Mozart selv dirigerede urpremieren i 1787, igennem hele juli. Se Stænderteatret på vores byrundtur, den grundigste introduktion til Prag på dansk. Prague Proms løber fra d.13.juli til 3.august med mange fine sangere, violinvirtuoser og symfoniorkester i Obecni Dum, Folkets hus, Prags smukkeste Art Nouveau sal, Smetana-salen.

17.juli begynder festivalen for tidlig klassisk musik i Prag under overskriften "Harmony of Nations". Festivalen varer til d.17.august med koncerter i smukke rum, bla. det barokke Troja-sommerslot og Brevnov-klostret. I en helt anden genre giver Avril Lavigne koncert d.8. juli. John Mayall spiller på Retro d.14.juli og Tom Waits giver to koncerter, d.21. og 22. juli.

Filmfestivalen i Karlovy Vary er en klasse A-festival (4.-12.juli 2008) med hundredvis af screeninger, over 40 premierer og billig akkreditering for alle i den skønne kurby. I år åbnes festivalen af Robert Redford, Robert De Niro får en pris for sin indsats for film. To tjekkiske film er accepteret i hovedkonkurrencen: The Karamazovs og Night Owls. Læs vores beskrivelse fra 2007.

I hele tjekkiet er der masser af musik-festivaler gennem sommeren, her følger et udpluk af de mest markante: Rock for People, 3.-5.juli i Hradec Kralove, 100km fra Prag med bla. Offspring og Massive Attack; Kammermusik- festival i Cesky Krumlov 3.-7.juli; Colours of Ostrava 10-13.juli i Tjekkiets store nordøstlige by med bla. Sinead O'Connor; Creamfields d.12.juli, landets største dance-festival; Sazava-fest i Kacov 31.juli til 2.august med bla. Skatalites og Young Gods (her besøger vi bryggeriet på turen til Cesky Sternberk).

Send os en mail eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Etiketter: , , , ,

fredag den 13. juni 2008

Prag med bil - Tjekkiet

Trafikken i Prag kan være helt umulig som i andre storbyer. Her giver vi vores bud på hvordan køerne undgåes, hvor man kan parkere i Prag med sikkerhed og hvordan man kommer videre rundt i Prag og Tjekkiet. Brug offentlig transport! Her kan du læse om billetpriser i Prag i 2008.

Læs i stedet om kultur i Prag i juni eller se alle vores ture i Prag her. Vi har ledige uger i vores Prag lejlighed i juni og juli til 50euro i døgnet (Der er parkeringshus få hundrede meter væk). Læs om cykel-bevægelsen i Prag.

Færdselspolitiet i Tjekkiet er aktive med bødeblokken, men hvor meget for hvad er der ikke klare regler for. Spørg efter en kvittering, hvis du ikke vil slippe med halvdelen uofficielt. Så bidrager du til gengæld til korruptionsproblemerne. Trafikreglerne minder ellers om de danske, fartgrænsen er 50 i byerne, 90 på landevejen og 130 km/t på motorvejene. Højre vigepligt bruges ofte, også ved sideveje.

Promillegrænsen i Tjekkiet er 0,0. Mobiltelefonbrug er ulovligt for chaufføren. Det er også vigtigt at være opmærksom på at der altid skal købes motorvejs-skilt. Det kan være en uge for 220czk, en måned for 330czk og et år for 1000czk. Mærkaterne kan købes på alle tankstationer og skal sidde i frontrudens højre hjørne.

Generelt kan det sjældent betale sig at køre i bil i Prag. Det offentlige transportsystem fungerer effektivt og køerne er lange næsten alle hverdage. Myldretiden i Prag varer den halve formiddag og meget af eftermiddagen. En bil kan til gengæld parkeres mange steder og med fordel kun bruges, når man forlader Prag.

Prag er blevet inddelt i parkeringszoner. De centrale bydele i Prag 1, 2, 3 og 7 har indført hårde restriktioner. Skal du parkere centralt (se områderne på kortet), skal du passe på de BLÅ ZONER, de er kun for fastboende og firmaer med tilladelse. I GRØNNE ZONER kan der parkeres op til 6 timer for 30czk per time og i ORANGE ZONER op til 2 timer for 40czk per time.

Hvis man holder ulovligt har bypolitiet i Prag to systemer. Holder man helt umuligt bliver bilen kørt væk med kranvogn på stedet. Holder man ikke direkte i vejen bruges ofte en klampe på bilens ene hjul, så kan man ikke køre før man har ringet efter afregningen.

I Prag er der en del parkeringshuse og mindre overvågede parkeringer. Vi vil imidlertid især for jer der kommer kørende fra Danmark anbefale Park+Rail systemet. Kommer du nordfra er der f.eks. mulighed for at parkere ved Nadrazi Holesovice, Prags nordlige banegård, eller allerede ved Letnany, hvor der både er metro og et kæmpe shoppingcenter.

Ved P+R parkeringer ved metrostationer koster det kun 10czk for en hel dag, derfra kan der købes en returbillet med for 30czk eller en heldags billet for 60czk for chaufføren. Tjek ambassadens trafik-info. Se vores kort for oplagte parkerings-muligheder, i centrum af Prag og ved indfaldsvejene.


Vis stort kort

Send os en MAIL eller ring på +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Etiketter: , , ,

onsdag den 21. maj 2008

Prag 6 - en bydel

Prag 6 er en enorm bydel vest for centrum. Prag 6 strækker sig over mere end 40km2.
Vis stort kort
Der bor over 100.000 i Prag 6. Bydelen har flere berømte kvarterer, lufthavn, universiteter, ambassader, dyre villaer, vidtstrakte parker og en række bemærkelsesværdige sights. Vi har lavet markeringer af alle nævnte steder på Google kortet. Vi begynder nærmest Prags historiske by med et af verdens største stadion, Strahov.


Strahov troner over Prags historiske kvarterer på toppen af Petrin-højen. Netop her går skellet mellem Prag 6 og de centrale kvarterer i Prag. Tag tandhjulsbanen op ad Petrin eller bus 176 fra Karlovo Namesti. Strahov stadion blev bygget i træ allerede i 1926, ombygget i beton i 1932.


Strahov stadion har over 205.000 siddepladser, plænen er 310x202 meter. I kommunist-tiden yndede man at holde Spartakiader med over 25.000 gymnaster på plænen. I dag tør man ikke garantere for tribunernes holdbarhed og anlægget bruges derfor kun til træning, af Sparta Prag.


Brevnov kloster var det første munkekloster i Tjekkiet, grundlagt allerede i 992-993. Prags biskop Vojtech (Adalbert) og den tjekkiske fyrste Boleslav d.II stod bag. Relikvier forbundet med martyren St. Margrethe kom til klostret i 1200-tallet og gav det forøget status. Brevnov lå desuden strategisk godt.


Det enorme Brevnov kloster blev ombygget af Barok-mesteren Dietzenhofer omkring 1700. I dag præges klostret af den kæmpestore barokke kirke Sv. Marketa (St. Margrethe) med berømte billeder af mester Brandl (se et af hans billeder i biblioteket på Cesky Sternberk). Klostret kan bestemt anbefales at besøge. Tag sporvogn 15, 22, 25 til stoppet Brevnovsky Klaster.


Slaget ved Bila Hora (det Hvide Bjerg) i 1620 fik afgørende betydning i 30-års krigen. Bøhmens protestantiske hære tabte og katolikkerne satte sig på magten. Læs om ”den Danske Krig”, en periode i 30-års krigen. Mindestedet for slaget ved Bila Hora ligger ved endestation for sporvogn 22, Bila Hora. I gåafstand findes Hvezda, det stjerneformede jagtslot fra renaissancen, i en stor park. Ferdinand d.I fik Hvezda bygget i 1500-tallet.


Besøg til slut en uovertruffen Prag-klassiker. I kanten af den store park Stromovka ligger Na Slamniku (lige ved den russiske ambassade), en af Prags ældste kroer. Na Slamniku blev grundlagt i 1649. En stor kro med udendørs servering og en koncertsal i bygningerne. Drik Pilsner Urquell og spis alle de tjekkiske specialiteter her, de er gode til kød.


I næste indlæg om Prag 6 vil det videre handle om villaer, hoteller og parker. Læs om Prags lufthavn hos Prag-Eksperten. Prags lufthavn ligger i den vestlige ende af Prag 6. Book Lufthavnstransfer, fra 800czk.

Læs om Müller Villa af Adolf Loos (billedet til venstre) eller om ture i Prag. Tjek junikalender for kultur i Prag eller send os en mail.

pavel-helge.dk

Etiketter: , , , ,

mandag den 19. maj 2008

Prag i juni 2008











Prag bobler af liv i juni. I sidste indlæg om kultur i Prag (Prag i maj og juni) skrev vi om festivaler og udendørs biograf. I dette indlæg handler det videre om haver i Prag, museumsnat, planetariet og flere Prag koncerter. Vi anbefaler den historiske sporvogn 91 for en tur gennem byen. Se billede nedenunder og køreplanen her.

Juni vil sandsynligvis præges af den tjekkiske aftale med USA om en radar, der skal være en del af missilskjoldet. Condelezza Rice ventes til Prag i juni. Læs videre i et interview med Statsminister Topolanek eller læs om de sultestrejkende mod radar-basen. Deres hjemmeside.

Fornylig er endnu en stor barok have Velka Fürstenberska Zahrada under Prags borg genåbnet. Nu er der adskillige smukke haver forbundet med hinanden. Adgang fra den gamle slotstrappe, under Prags borg. Til højre er det sommerpalæet Belvedere i den Royale Have.

Vi anbefaler også Vrtba haven der strækker sig op ad Petrin-højen i Lillesiden kvarteret. I Kampa-park nærved viser Muzeum Kampa udstillinger forbundet med Roma-festivalen Khamoro. En anden grøn mulighed er de store kirkegårde (se billedet nederst) øst for centrum, nær vores Prag-lejlighed.

Om aftenen d.14. juni er det museumsnat i Prag. Her vil alle de store museer holde åbent og der vil være gratis buslinier mellem museerne. Sidste år var flere steder, som ikke normalt kan besøges, åbne. For eksempel det spektakulære gravmausoleum på bakken i Zizkov.

Planetarium ved Vystaviste viser igen denne sommer også forestillinger på engelsk, se bla. film om nattehimlen hver onsdag og lørdag. Læs videre om museer i Prag.

Der er flere koncerter i Prag i juni, vi ikke nævnte i indlægget om maj og juni. Celine Dion spiller i 02 arena 23. juni. Den lille fortløbende festival STIMUL har som målsætning at præsentere eksperimenterende musik i Prag. De byder på Mike Patton (forsanger i Faith No More) d.17. juni og d.18 Matmos. Læs videre om kommende Prag koncerter hos prague.tv.

United Islands finder sted for 5.år på øerne i Moldau og er gratis. 21. juni er der de store udendørs- koncerter og hver aften er der afterparty på kunst- galleriet Meetfactory i Smichov, Prag 5. United Islands løber fra d.19-21. juni.

Tanec Praha eller Prag Dans er byens største dansefestival. Den løber allerede fra d.26/5 og slutter først d.16.juni. Vi anbefaler den schweiziske gruppe Off-off der skal optræde ved O2-arena d.1-3/6 på en 5 meter høj scene (150-700czk) eller den enestående israelske gruppe Kibbutz Contemporary Dance Company, d.9. 0g 10. juni (110-1090czk).

Billederne er i dag som oftest fra prague360, åben billederne og styr 360 grader med mus. Øverste billede er et Gigapixel fra Eiffel-tårnet på Petrin. Her kan du læse om alle vores ture i Prag. Vi planlægger gerne individuelle muligheder før I kommer til Prag. Ring på +420 608 08 1111 eller send os en mail.
pavel-helge.dk

Etiketter: , , , ,

onsdag den 14. maj 2008

Prag i maj og juni 2008














Maj og juni i Prag er festival-måneder. Byen blomstrer med udendørs liv i solskinnet, udeserveringer og ølhaver er fyldte. Maj slutter med flere festivaler i Prag. Khamoro for Roma musik og kultur d.25-31.maj, Tjekkisk øl på festival d.23.maj-1.juni (vi skrev om det 23/4) og
fra d.25.maj til d.1.juni den omfattende teaterfestival Fringe, 227 forestillinger, 8 dage. Se kortet til højre for teatre i Mala Strana, Prag 1.

Respect festival fejrer for 11.år verdensmusik over to dage i juni. Allerede 1.juni spiller Bassekou Kouyate på Palac Akropolis, Zizkov. Ngoni er en æld gammel, traditionel lut. Kouyate fra Mali spiller en slags vestafrikansk blues. Læs en BBC-anmeldelse.

Selve Respect festivalen finder sted d.27 og 28. juni på Stvanice øen, mellem Florenc og Prag 7. Billetterne koster blot 400czk pr. person, for 2dages koncerter. Bestil dem hos Ticketpro.cz

Programmet inkluderer divaen Oumou Sangare fra Mali. Kasai All Stars genopliver stammeritualer fra Kongo. Tanya Tagag kan den inuitiske strubesang, hun har arbejdet med Kronos Quartet og Björk. Bandet Dengue Fever fra L.A. har den cambodianske popstjerne Chhom Nimol i spidsen i en blanding af tidlig asiatisk pop, amerikansk psykedelia, Bollywood og Etiopisk soul.

Den nigerianske sanger Asa synger skønne popsange på engelsk – der er flere. Respect festival slutter med israelske Toy Vivo Trio i den spanske synagoge, i Josefov. Et af de allersmukkeste rum for en Prag koncert.

Der er masser af andre koncerter i Prag i juni, Metallica med danske Mnemic som opvarmning d.3.juni på Slavia Prags stadion, Kiss d.6. juni og Lenny Kravitz d.23.juni er blandt de største.

Forfatterfestivalen Prague Writers Festival holder møder for 18.gang, 1. til 5.juni. Temaet er i år 1968. I Tjekkiet betyder det Prag foråret og særligt den sovjetiske invasion, natten mellem d.20 og 21. august 1968. Siri Hustvedt, Paul Auster, Tariq Ali, Slavenka Drakulic, Margaret Atwood, Natalia Gorbanevskaya er blandt stemmerne til debatter og oplæsninger.

Prague Writers Festival bruger Obecni Dum, Teater Minor, det amerikanske center og hovedbiblioteket i Prag. Bestil billetter. Fotografen Josef Koudelkas billeder fra invasionen 1968 i Prag er i øvrigt netop udkommet.

Vi anbefaler den udendørs biograf på Skarp-skytternes Ø fra 7.juni. Læs også om danse-festivalen Tanec Praha (mange børne-forestillinger) og koncerterne ved United Islands på øerne i Prag 19.-21.juni i kommende blog om juni.

Læs om ture i Prag med pavel-helge.dk. Vi tilbyder i 2008 som noget nyt tur til Skoda med både fabrik og museum. Vi har endnu ledige dage i Prag-lejligheden i juni, 50 euro i døgnet. Send en mail eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Etiketter: , , , , ,

mandag den 12. maj 2008

Kutna Hora - Sølvbyen øst for Prag

Kutna Hora skrev vi først om i fredags. Del I handlede om Kostnice, det berømte benkapel bygget af menneske- knogler i Sedlec, forstaden til Kutna Hora. Del II handler om selve Kutna Hora, om sølvminerne, møntprægning, kirkerne og den smukke, middelalderlige bykerne. Kutna Hora ligger lidt over en times kørsel fra Prag.

Kutna Hora er bygget på sølv. Byens sølvminer ligger under byen, i 12 lag op til 600 meter under jorden. Byens rigdom skyldtes de enorme indtægter sølvminerne gav og den status der fulgte med at præge mønter. Kutna Horas sølvminer blev udnyttet mellem 1300 og 1626. I år 1400 blev Kutna Hora kongeligt sæde for Vaclav d. IV.

Begynd en tur til Kutna Hora fra parkeringspladsen ved
St. Barbara domkirken. St. Barbara var minearbejdernes skytshelgen. Den enorme gotiske kirke der troner over Vrchlice-floden blev bygget for borgernes egne penge. Grundstenen blev lagt i 1388 og Peter Parlers værksted stod for byggeriet op til hvælvingerne. Peter Parler ledede også byggeriet af St. Vitus katedralen i Prag og Karlsbroen.

Den vestlige facade af St. Barbara blev muret til i 1550 fordi der manglede penge. Den nygotiske vestfacade kom først til i 1886. Udsigten fra St. Barbara ses på øverste billede. Herfra kan man gå langs jesuitterkonventet og balustradegaden Barborska. Sandstensskulpturerne langs gaden stammer fra 1713-16. Find her Jan Nepomuk med 5 stjerner i glorien, som på Karlsbroen i Prag.

St. Jakobs kirkens tårn er 83meter højt og præger Kutna Horas profil. Den gotiske St. Jakobs kirke blev bygget fra 1310 på en vanskelig plads mellem borgerhuse. St. Jakob fik kun et tårn, fordi der løb minegange, det gjorde undergrunden ustabil. Lige ved siden af ligger Vlassky Dvur den Vælske gård, det gamle prægehus fra 1200-tallet.

Vlassky Dvur, den Vælske, har sit navn fra de italienske prægere der blev hentet hertil omkring 1300. Se Vaclavkapellet, audienssal og skatkammeret. Her ses blandt andet en Prazsky Gros, Vaclav d.2s mønt fra 1300. I 1726 lukkede Vlassky Dvur, i det al møntprægning blev flyttet til Wien af østrigerne.

Borgen Hradek var oprindelig et kastel i bymuren. Hradek blev bygget om af Smisek omkring 1485. Hradek er i dag sølv- og minemuseum. Rundvisningen viser produktionsmetoder og udstyr. Højdepunktet er en tur i minegangene. Minetøjet er hvid kittel, hjelm og en minelampe. Gangen blev genopdaget af arkæologer i 1967. Turen er 250 meter lang og gangen er snæver, den er blot 1,20 til 3 meter høj og mellem 0,4 og 0,7 meter bred.

Vi har i denne korte gennemgang slet ikke nævnt de gotiske huse i Kutna Hora. Stenbrønden på billedet er gotisk, fra 1300-tallet. Se også de smukke pladser. I Kutna Hora findes oven i købet bryggeri: Pivovar Lorec med mærket Dacicky. Bryggeriet har virket siden 1573. Smag det i Pivnice Dacicky, Rakova 8, Kutna Hora. Her spiser man også godt.

Læs videre om vores mulighed for individuelle ture fra Prag - også til Kutna Hora. Læs om alle vores ture i Prag og omegn eller læs om kultur i Prag i maj måned. Send en mail. Telefon +420 608 08 1111
pavel-helge.dk

Etiketter: , , , , ,

fredag den 9. maj 2008

Benkapellet Kostnice ved Kutna Hora














Kutna hora er sølvets by. Miner, møntprægning, en vidunderlig gotisk katedral, flere imponerende kirker, middelalderlige pladser og stræder, en gotisk brønd og det unikke og bizarre benkapel Kostnice i Kutna Hora forstaden Sedlec. Læs videre om selve Kutna Hora på mandag.

Lav en individuel tur til Kutna Hora med os. I kan være op til 8 personer. En seks timers tur koster så 5400czk og en ni timers tur 7200czk. Kutna Hora ligger ca. 60 kilometer, lidt over en times kørsel, fra Prag. Læs mere om mulighederne for individuelle ture omkring Prag.

Et besøg i Kutna Hora kan passende begynde med benkapellet Kostnice i forstaden til Kutna Hora, Sedlec. Allehelgeners kapellet er bygget i gotisk stil fra omkirng 1400. Kirkegården fik en speciel status efter 1278 da Abbed Jindrich (Henry) vendte hjem fra det hellige land og Golgata med ”hellig jord”. Det gav kirkegården en enorm status og folk rejste langt for at få deres slægtninge begravet her.

Den Sorte død hærgede egnen i midten af 1300-tallet. Hussiter-krigene rasede voldsomt omkring Kutna Hora i det 15. århundrede. Både krige og pestens hærgen førte til utrolig mange lig på kirkegården og nødvendige udvidelser. Legenden siger at en halvblind munk fik til opgave at stable alle knogler og kranier i 1511. I 1703-10 fik kirken ny indgang og barokt interiør.

Kapellets nuværende, mærkværdige dekorationer skyldes træskæreren Frantisek Rint, som i 1870 brugte skeletterne fra 40.000 mennesker til udsmykningen. Her findes en lysekrone som indeholder alle knogler fra en menneskekrop, der er kæmpe pyramideformede monstranser og Schwarzenberg-familiens våbenskjold i knogler.

I Sedlec-forstaden findes også et Cistercienserkloster, grundlagt allerede 1142. Det er et kæmpe kloster med den største gotiske kirke i Tjekkiet, Jomfru Maria Himmelfarts domkirke. Det var Tjekkiets første basilika af den franske katedral-type. Hussitterne eroberede og nedbrændte kirken i 1421. Kirken fik sit nuværende udseende ved en genopbygning omkring 1700. Arkitekten Giovanni Blaseo Santini forbandt to stilarter og skabte den usædvanlige barokke gotik.

Benkapellet Kostnice og Cistercienser- klostret er en del af den totale Unesco-fredning fra 1995. I Unescos begrundelse for at optage Kutna Hora med Sedlec på verdenskulturarvslisten nævnes at ”..St. Barbara kirken (...) og Jomfru Maria Himmelfarts domkirke (...) påvirkede arkitekturen i centraleuropa. Disse mesterværker i byen udgør i dag dele af en velbevaret middelalderlig by-struktur med nogle specielt fine private huse.”

Den tjekkiske mester-animator Jan Svankmajer lavede en spændende klippet sort-hvid film fra benkapellet. Se en film fra benkapellet fra youtube her. Her kan du læse om vores ture i Prag i fast program. Læs om vores lejlighed til leje i Prag eller læs videre om aktuelt i Prag og maj måneds kultur.

Send en mail. Telefon +420 608 08 1111 pavel-helge.dk

Etiketter: , , ,

mandag den 28. april 2008

Parker og svømning i Prag

Prag er fuld af skønne parker og flere muligheder for at svømme, end man forventer uden hav i nærheden. I disse dage stråler solen over Prag, temperaturerne vipper omkring 20 og parkerne bliver fyldte. Se en vejrudsigt fra DMI.

Vi vil benytte anledningen til at give nogle tip til dejlige udendørs steder, med og uden svømmemuligheder. Bemærk links om aktuelt i Prag i højre margen. Opdatering 1.juni: Læs mere hos prague.tv om bademuligheder i og omkring Prag.

Vest for Prags centrum ligger det store naturområde Divoka Sarka. Her er vandremuligheder, en stor dam, swimmingpool og flere restauranter. Navnet Divoka Sarka kommer fra legender. Historisk vides det med sikkerhed at der var tidlige slaviske bosættelser i den smalle dal, mellem klipperne. Den skønne Sarka huserede her i hin tider da kvinder dominerede og lå i krig med mændene, inden Premyslid-dynatiset.

I følge legenden, som menes at være skrevet ned i det 11.århundrede og som blev "genbrugt" under den nationale vækkelse i det 19.århundrede, slog Sarka mændenes ledende kriger ihjel med list. Da mændene efterhånden fik overtaget, begik Sarka selvmord frem for at overgive sig. Hun sprang ud fra den klippe som stadig kaldes Divci Skok, eller Pigernes Spring. Komponisten Smetana skrev et symfonisk digt om Sarka.

Sarka-området er skønt til vandreture, cykling og fra juni svømmeture. Prags smukkest beliggende swimmingpool er også kold, da den fyldes af en kilde. Hold til venstre igennem dalen. Der er åbent fra juni og det koster blot 50czk at komme ind, nyd også bordtennis, trampolin til de små og andet. Hele området kan nås med sporvogn 20 og 26 fra byen. Stoppet hedder netop Divoka Sarka. (Billedet herover er fra Troja, Prag 7).

Allerede denne uge åbner Zluta Lazne, det såkaldte strandområde, nær Botel Racek i Prag 4. Lige over gaden ligger Podoli, Prags største svømmehal. Zluta Lazne åbner med hekseafbrænding og børnearrangementer d.30/4. Tag sporvogn 3 eller 17 til stoppestedet Dvorce. På den anden side af floden, i Prag 5 Smichov, ligger "Prags strand", et område med sand, bar og en lille pool. Bemærk også færgen mellem Podoli og Smichov.

I Prag 10 ligger Slavia Prags sportsanlæg. Her er også en af byens største swimmingpools (øverste billede) med flere bassiner. Hvis I hellere vil svømme indendørs kan Podoli anbefales. Nær Prags filmstudier Barrandov (G.I. Joe filmes lige nu i Prag) ligger byens nyeste badeland, Aquapark med mange faciliteter. Brug sporvogn 12 eller 14 til stoppet Sidliste Barrandov.

Læs om Prag i maj eller om vores ture i Prag. Send os mail eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Etiketter: , , ,

onsdag den 23. april 2008

Ølfestival i Prag

En fest for øl i Prag. 23. maj begynder Tjekkisk Øl Festival 2008 (Pivni Festival Praha), den slutter d.1. juni. I modsætning til andre ølfester, i Prag og på de tjekkiske bryggerier, er der et højt ambitionsniveau på denne festival. 200 tjenere i folkedragter, fadøl serveret i glas (ingen papkrus) og et stort udbud af lækker mad. Festivalens direktør udtalte til Prague Daily Monitor at de ønsker at skabe en tjekkisk pendant til Oktoberfest.

Tjekkisk Øl Festival inkluderer både de forventelige store bryggerier og adskillige små. Pilzensky Prazdroj med Urquell, Gambrinus og Kozel, Staropramen, Budvar og Krusovice er oplagte. Men også K-gruppen der lige har købt Platan og mindre andele i Svijany og Rohozec. Mange vil glæde sig over Pivovar (bryggeri) Primator. En særlig øl til hunde fra Primator præsenteres på festivalen. Alle øl vil koste 40czk for en halv liter.

Festivalen finder sted ved Vystaviste, hvor også Krizikova fontænen ligger. Få hundrede meter væk findes ligeledes Veletrzni, Nationalgalleriets moderne samlinger. Ølfestivalen findes til venstre for hovedindgangen til området Vystaviste, der vil være åbent for rutschebane og andre forlystelser.

Festivalen for tjekkisk øl vil være åben hver dag fra middag til midnat (12-24). Ud over øllene vil der være vin- og drink-bar. Der forventes over 150.000 besøgende i alt, der vil være 10.000 siddepladser. Tag sporvognene 5, 12, 14, 17 til stoppet Vystaviste.

I festivalens ånd vil vi gerne gøre opmærksom på det relativt nye Prag mikrobryggeri Pivovar Bašta i Prag-kvarteret Nusle. Sporvogn 18 kører næsten til døren (stoppet hedder Nuselske Radnice) fra Narodni Trida og Karlovo Namesti. Lige ved siden af ligger i øvrigt et godt, klassisk Pilsner Urquell værtshus.

Pivovar Basta eller Sousedský pivovar U Bansethů, har egne øl til helt lokale priser, 25czk. Da vi var forbi kunne man både få deres lyse (svetly), halvmørke 12,5 grads (polotmavy) og sorte øl (tmave). Maden er variationer af klassiske tjekkiske retter, også til helt lokale priser. Læs en artikel af Evan Rail fra Monitor. Taborska 49, Nusle Prag 4. Tlf:+420 261 222 530.

Læs om vores tur til mikrobryggeriet Richter Pivovar, U Bulovky eller turen til Cesky Sternberk med besøg på det lille Kacov bryggeri. Læs om alle vores ture. Send os en mail. Na Zdraví, skål.
pavel-helge.dk

Etiketter: , , , ,

mandag den 21. april 2008

De tjekkiske kronjuveler på Prags borg

Den smukke Vladislav-sal på Prags borg huser indtil d.29.april en udstilling af de tjekkiske kronjuveler. Det er en begivenhed i Prag, som besøgstallene viser. Anledningen er fejringen i 2008 af 90-års jubilæet for Tjekkoslovakiets selvstændighed i 1918. Den præcise dato for den markering er 28. oktober 1918. Læs i stedet om Prag-ture.

De berømte tjekkiske kronjuveler, opbevaret i Prag, består af en række ting. I centrum er St.Vaclavs (Wenzels) krone fra før 1346. Den blev lavet til Karl d.4s kroning i 1347 i Prag. Den kostbare krone er lavet af ekstremt rent guld (21-22karat) og den har 19 safirer, 30 smaragder, 20 perler og 44 andre ædelstene. Vaclavs krone vejer over to et halvt kilo.

Det tjekkiske royale æble af 18 karats guld udstilles også i Prag. Det vejer 780 gram og er 22 cm højt. Det bærer inskriptionen DOMINE IN VIRTUTE TUA LETABITUR REX ET SUPER SALUTARE TUAM EXULTABIT (O Herre, kongen vil glædes over din styrke og hvor stort han vil glædes i din frelse – vores upræcise oversættelse). På æblets øvre halvdel er der scener som illustrerer Davids historie, på den nedre halvdel er der billeder af Adams skabelse og Eva og Adam i paradisets have. Sceptret vejer over et kilo og er 67 centimeter langt.

Kronings-kåben stammer fra begyndelsen af det 17. århundrede, sandsynligvis blev den båret under Ferdinand d.2s regeringstid i Prag. Den er kantet med ren hermelin-pels og lavet af et luksuriøst silke-materiale kaldet ”gold lily”. Den royale kåbe er op til 312 centimeter bred og 236 centimeter lang.

Kronjuvelerne opbevares normalt i et hemmeligt rum bag Vladislav-kapellet i St.Vitus katedralen. I torsdags blev kammeret åbnet af fem ledende politikere og 2 kirke-repræsentanter. Premierminister Topolanek, Prags borgmester Bem, præsident Vaclav Klaus, formændene for Deputer-kammeret og Senatet, Prags ærkebiskop og domprovsten fra St. Vitus. Det kræver netop syv nøgler at åbne kammeret.

Der forventes op mod 5000 besøgende per dag, i weekenden strakte køerne sig langt og folk ventede i timevis. Kronjuvelerne blev sidst udstillet for 5 år siden, denne gang slutter udstillingen d.29. april. I Lobkowicz-palæet kan man til gengæld altid se kopier af kronjuvelerne, oftest uden kø.

Læs videre om: Prags borg – udsigter, øl og mad - St. Vitus katedralen – Kirken eller statens? - Slotstur (borgen i Prag) med Mala Strana og Hradcany. Hver torsdag og søndag - Karlstejn borg (kronjuvelerne opbevaredes også her). Tur ud af Prag hver tirsdag og fredag.

Brug højre side med aktuelt i Prag, nyheder i Tjekkiet og alle vores ture i Prag. Opdateret kurs, vejrudsigt for Prag fra DMI og andre Prag-links. Send os en MAIL.
pavel-helge.dk

Etiketter: , , ,

onsdag den 16. april 2008

Prags "Critical Mass Bike Ride" 17/4

I dag, torsdag d.17/4 er det tredie torsdag i måneden. I Prag betyder det der er "kritisk masses cykeltur". Kl.18 kører cyklisterne og alle andre ikke-motoriserede fra Namesti Jiriho Z Podebrad i Vinohrady gennem Prag. Billederne i dag er fra 2007, fra prague360.com og cyklojizdy.cz.

På deres arrangørernes hjemmeside cyklojizdy.cz står denne beskrivelse:

Critical Mass rides er elegan
te piktoreske ture af cyklister, inline skatere og andre ikke- motoriserede transport- former gennem byen, som skaber bølger af opmærksomhed i gaderne. Prags Critical Mass rides er først og fremmest:

  • En fejring af bevægelsesfriheden i byen, en festival, et mødested og en anledning til at opleve Prags gader anderledes for en stund
  • En tilskyndelse til en bredere diskussion om cykling som en sund og ansvarlig transportform i byen
  • Klar støtte og et stærkt argument for de der arbejder for cyklisme i deres by i byrådet og ved andre myndigheder

Desuden beskrives valget af rute som let nok for at alle kan deltage, det er sikkert og koordineret med politiet. Der er en række regler beskrevet på hjemmesiden som skal følges. Hold stilen, vær hensynsfuld og ikke aggresiv.

Deltag sammen med tusinder af Prag-borgere. Få hjælp med at leje en cykel eller find rulleskøjterne frem. Afgang fra Jiriho Z Podebrad, Prag 2 (det er nær Prags TV-tårn) kl.18.

Læs mere om cyklisme og transport i Prag hos
Auto-Mat.cz. Grants Prague Bike Blog satte en interessant diskussion i gang sidste år, om det nytter noget at cykle sammen. Læs i stedet om vores ture i Prag - til fods, med sporvogne, både .. og bus. Send en mail eller ring til os
+420 608 08 1111 pavel-helge.dk

Etiketter: , , ,

torsdag den 10. april 2008

Ishockey playoff i Prag

I Prag spiller Slavia Prag og Energie Karlovy Vary den 5. kamp i Ishockey-playoff, den nationale extra-liga, på lørdag. Slavia Prag har siden sin grundlæggelse været blandt landets tophold. Karlovy Vary er en overraskelse i 2008.

Opdatering kl.15.25: Vi måtte konsultere Robert Pojer, nu ved vi at der er 3 kampe mere. Første hold med 4 sejre er vinder. 2-2 er stillingen. Efter lørdagens kamp i Prag følger altså endnu 2 ishockey-brag. Næste gang vil så blive 6.kamp, i Karlovy Vary.

Karlovy Vary begyndte play-off med en overraskende sejr. Så vandt Slavia Prag
de næste 2 kampe. Den sidste match, spillet i går aftes, vandt Karlovy Vary med de imponerende cifre 8-2. Denne lørdag, d.12/4 spilles den 5. finale-kamp foran Slavia Prags tilhængere i Sazka-arena. Der regnes med mere end 16.000 til kampen.

Billetterne er til salg. De koster fra 240-390czk. Køb direkte eller online via Sazka-Ticket her.
http://www.sazkaticket.cz/default.asp?lang=CZ&Art=305&ArtCateg=58

Læs mere om stadion hos prague.tv eller på Slavia Prags egen hjemmeside.

Opdatering søndag d.13/4: Slavia Prag vandt i går aftes 5.kamp 4-0 i en match, hvor de sad helt på spillet. Der var 16.600 tilskuere. Næste kamp spilles i Karlovy Vary.

Opdatering 15/4: Karlovy Vary vandt 6.kamp 4-1, spillet i Karlovy Vary. I morgen d. 16.april vil den 7.kamp, spillet i Sazka Arena i Prag, afgøre hvem der bliver tjekkiske ishockey mestre. Kampen spilles kl.17.25, billetterne er udsolgte, de kan nok findes udenfor. Kampen kan følges online på Slavia Prags side, se: http://www.hc-slavia.cz/

Opdatering 16/4: Slavia Prag er tjekkiske mestre. De vandt i aften i Prag 4-2 i den endelige 7.kamp af play-off mod Karlovy Vary (Karlsbad).

Læs om alle vores ture i Prag 2008, læs om aktuelt i Prag for april eller send os en mail.

pavel-
helge.dk

Etiketter: , ,

mandag den 7. april 2008

Prags borg - udsigter, øl og mad















Dette er et forsøg på en restaurant og værtshus-guide til Prags venstre flodbred og Hrad (Prags borg). Vi vil også gøre opmærksom på nogle gode oplevelser med børn omkring borgen. Her er bud på gode øl, mad og kaffesteder i Ma
la Strana og Hradcany. Endelig er her nye billeder fra Prague360. Slotstur med dansktalende guide, hver torsdag og søndag,
pavel-
helge.dk. Send en mail.












Netop slotstur kalder vi det. Øverst
skrev vi Prags borg. I dag er Hrad et åbent område med direkte adgang via 1.gård. I midten af 1700-tallet blev voldgraven og murene fjernet, under enke-kejserinde Maria-Theresa. Et borg-område er helt befæstet og lukket. Hrad er et slot, der var en borg. Prazsky Hrad Prags borg hedder det på tjekkisk. Et besøg i tårnet på St.Vitus katedralen er et must med børn, over 280 trin. Åben billedet og styr med musen, zoom med ctrl/shift.

Den gamle kroningsvej Nerudova strækker sig fra Malostranske Namesti Lillesidens Plads, stejlt op ad bakke. Det er den flotteste tur til fods, her findes en perlerække af barokke facader. I den sidste tid er den fine Lanova draha tandhjulsbane på Petrin blevet renoveret, find den ved stoppestedet Ujezd, genåbnet pr. 5. april. Spejlkabinettet og Eiffel-tårnets 199 trin er fine oplevelser. Læs om Petrin her. Se æbletræerne i billedet til højre (Eiffel-tårnet til venstre, Strahov-klostret til højre).

Sporvognslinierne 22 og 23 kører op ad bakken til Kralovsky Letohradek sommerslottet i de royale haver, næste stop hedder Prazsky Hrad Prags borg. Gå få hundrede meter til 2.gård. Stoppestedet to stop videre hedder Pohorelec. Her ligger Strahov klostret, som også kan nåes fra Eiffeltårnet og Petrin. Tjek omlægninger i Prags offentlige transportsystem (Kun opdateret på tjekkisk). Læs om billetter i Prag 2008.

Norbert klosterbryggeriet ligger i Strahov klostret. Mikrobryggeriet er Ikke billigt, men brygger nogle af landets bedste øl (Læs i stedet om bryggeritur). Se klostret, læs mere. Nogle hundrede meter væk ligger Loretta klostret og på samme plads U Cerneho Vola den Sorte Okse (billede). Værtshuset fra 1500-tallet har sorte Kozel på fad og meget lokal, tilrøget stemning.

Cafe Kajetanka hvor vi holder pause på slotsturen er børne-venlig, terrassen med en fantastisk udsigt. Restaurant Vikarka har god mad til rimelige priser og dyre øl. Drik hellere tjekkisk vin eller sekt. Find den "lige bag køen" til St.Vitus katedralen. Nede ad bakken har de gode Urquell på tank hos Malostranske Pivnice. Lige ved stoppestedet på Malostranske Namesti er der en ny Starbucks, vi kan bedre lide Bohemia Bagel i Lazenska (sidegade til Mostecka) , lige ved Karlsbroen.

Prøv den lille have bag Dobra Trafika (den gode kiosk 7.30-23) eller hør jazz ved U Maleho Glena, der er koncert hver aften. Aktuelt i Prag: De tjekkiske kronjuveler vises frem i Vladislav salen 19-24/4, derfor er det royale palæ lukket. Kopier af kronjuvelerne kan altid ses i Lobkowicz palæet. I august skal Leonard Cohen give koncert i haverne ved Prags borg.

Besøg også haverne bag og under borgen. Læs om alle vores ture i Prag 2008, læs om aktuelt i Prag for april eller send os en mail. pavel-helge.dk

Etiketter: , , ,


 

Vores blog er flyttet. Viderestilling...

Du skulle automatisk blive viderestillet. Hvis det ikke sker kan du gå til http://pavel-helge.dk og opdatere dine links.