pavel - helge

torsdag den 3. januar 2008

Skoda - fabrik og museum














Vi er stolte over at kunne tilby
de denne nye tur, som mange kunder har efterspurgt. Vores Ture i Prag 2008” er gældende fra 15/3-1/11, vi kører første gang til Skoda d.17/3 og der vil være ekstrature i påsken. Skoda turen indeholder både besøg på Skodas eget museum og en tur igennem fabrikshallerne i byen Mlada Boleslav, 80km fra Prag.

Skoda er i dag Tjekkiets største virksomhed. Skodas tusinder af biler udgør over 10% af Tjekkiets samlede eksport, hele produktionen er på over 500.000 biler om året på flere fabrikker i Tjekkiet - senest også i Kina og Rusland. Over 50% af alle solgte biler i Tjekkiet er Skodaer. Der er produceret mere end 10.000.000.

Som alle ture med pavel-helge.dk ud af byen henter vi jer på hotellerne i Prag med bussen, hvor vi også slutter. Afgang 8.45-9.10, hjemkomst cirka kl.15. Vi skal køre cirka en time fra og til Prag.

Vi begynder rundvisningen sammen med Skodas guide. Hun vil tage os igennem to fabrikshaller, hvor vi vil kunne se dele af produktionen. Vi kører med bussen igennem det gigantiske område for at komme til de to haller. Vi passerer også en testbane og haller, hvor bilerne afprøves.

I hallerne vil vi kunne se en del af motorproduktionen til bl. a. Octavia, og vi vil komme til at se en montagehal, hvor netop Octaviaerne færdiggøres. Arbejderne på Skoda er blandt landets højest lønnede ufaglærte i dag (ca. 24.000 czk/md i gennemsnit. 2007-gennemsnittet for alle Tjekker var ca. 20.000/md).

Vi fortsætter på museet, hvor vi har valgt at springe deres film over for at kunne bruge tiden på udstillingen. Der er alle slags modeller, fra cyklerne over de første biler og videre igennem alle teknologiske udviklinger. Vi kører til sidst til restaurant U Smaku i Mlada Boleslav, hvor vi spiser en god tjekkisk frokost.

I december 1895 begyndte de to cykelentusiaster, mekanikeren Václav Laurin og bogsælgeren Václav Klement, at lave cykler efter eget design. Cyklerne hed Slavia. I 1905, efter nogle års eksperimenter, overtog bilproduktionen helt.

Mærket Laurent & Klement, der dengang var kendt for luksusbiler, ophørte i 1925. Skoda dannede fælles firma med togproducenten Skoda Pilsen, i 1991 opstod det nye Skoda i VW-koncernen, sammen med VW, Audi og Seat. Læs mere om Skodas historie hos museet.

Læs mere om vores andre ture i de næste uger. Skriv gerne en kommentar herunder. Du kan se hele turprogrammet her eller send os en mail.
pavel-
helge.dk

Etiketter: , , , ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]



<< Start


 

Vores blog er flyttet. Viderestilling...

Du skulle automatisk blive viderestillet. Hvis det ikke sker kan du gå til http://pavel-helge.dk og opdatere dine links.