pavel - helge

fredag den 29. februar 2008

pavel-helge.dk er blevet 1 år

Vores hjemmeside, bloggen, har eksisteret i over et år. Vores ene mål er selvfølgelig at præsentere vores ture i Prag og omegn. Vi har også en målsætning om at vores side skal give relevant og opdateret information om Prag og inspirere til nye oplevelser i Prag og resten af Tjekkiet.

Første indlæg lavede vi 9.januar 2007, trafikken lettede med februar 2007. I dag har vi haft over 7600 unikke besøgende og der er læst over 31400 sider. Vi er både glade for gentagne besøg og at over 65% er nye besøg. Over 9000 af de samlede 11.000 besøg er fra Danmark. Tjekkiske besøgende er næstflest, men resten af Skandinavien, Tyskland og USA er så småt med.

Vores ambition for det kommende år er at gøre en egentlig hjemmeside færdig, at fortsætte bloggen på egen platform og vigtigst at inddrage jer læsere mere aktivt. Siden skal fungere som et godt redskab for Klingenberg, Prag-Eksperten og deres gæster. Vi vil videreføre de vigtige samarbejder om indhold. Afgørende er billederne fra prague360, nyheder med Aktualne.cz og kulturlinks med prague.tv, kredsen af partnere vokser.

Vi vil gerne have jeres tilbagemeldinger. Først og fremmest er det afgørende at siden er overskuelig og at I kan finde ønskede informationer. Kan I bruge vores kulturkalender og de aktuelle links? Er nyheder i Tjekkiet værd at tjekke? Er der noget I savner?

Læs om Ture i Prag 2008 eller påske i Prag, ring +420 608 08 1111 eller send en mail.
Velkommen, vitame vas pavel-helge.dk

Etiketter:

mandag den 25. februar 2008

Prag 25.februar 1948

I Prag og resten af Tjekkiet markeres datoen 25.februar. I dag er det 60 år siden kommunisterne i Tjekko- slovakiet tog magten ved et kup. Nogle siger ligefrem at landet gik fra demokrati til totalitært regime på denne ene dag, 25.februar 1948. Flere steder i Prag blev det markeret allerede i går.

Opdatering 27/2: Præsident Klaus mødte d.25. februar repræsentanter for politiske fanger, kirker og medlemmer af Sokol. Han talte om pligten til at forhindre noget tilsvarende af februar 1948. Han advarede mod ideologier og indskrænking af friheden. Kommentaren i artiklen i Aktualne.cz siger det kan forståes som rettet mod miljøaktivisme.

En anden Aktualne artikel
beskriver en forskers opdagelser i sovjetiske arkiver, at der ikke var tilfredshed i Moskva med de tjekkiske ledere i 1948. Moskva ønskede en kommunistisk ledelse der gik hårdt frem - og ikke tøvede, som de tjekkoslovakiske kommunister f.eks. gjorde overfor tvangskollektiviseringer i landbruget. I Radio Prag udtaler en rådgiver til nutidens kommunistiske centralkomite, at folk havde det meget bedre for 20 år siden. Nogle hundrede aldrende kommunister demonstrerede for "Sejrende Februar" på Vaclavske Namesti.

Dagen i 1948 blev symbolsk helt afgørende, selv om Tjekkoslovakiets overgang til etparti- diktatatur nærmere var en gradvis proces. Den kommunistiske leder og statsminister Klement Gottwald meddelte ved et folkemøde på Starometske Namesti, den gamle rådhusplads, i Prag d.25.februar, at Præsident Benes havde accepteret 12 ministres tilbagetræden fra regeringen. Kommunisterne fik lov at fylde posterne, med Præsident Benes billigelse.

Det skyldtes at 3 regeringspartier i netop februar 1948 nægtede at anerkende det kommunistiske partis udnævnelse af yderligere 8 politikomissærer, efter deres forgængere var tvunget ud. Partierne det Nationale Socialistparti, Folkepartiet og det Slovakiske Demokratiske Parti søgte at sige stop overfor kommunisternes stigende kontrol med hele statsapparatet.

10.marts 1948 (SE NY ARTIKEL 10/3/08) blev den sidste demokrat i regeringen, udenrigsminister Jan Masaryk, fundet død ved udenrigsministeriet. Om Masaryk døde for andres hånd eller ved selvmord er aldrig endeligt afklaret. Kommunisterne i Prag satte sig tungt på magten fra 1948 og siden fulgte blandt andet de modbydelige processer mod Milada Horakova, vi skrev om tidligere. Det varede yderligere 41 år før Fløjlsrevolutionen ledte til demokrati igen. Fløjlsrevolutionens begyndelse markeres i Tjekkiet med studenterdemonstrationen d.17.november 1989 i Prag, i Narodni gaden. Læs her i stedet om Tjekkoslovakiet 28. oktober 1918 eller Jan Palach og 1968.

Kommunistpartiet, KSCM, spiller fortsat en politisk rolle i Tjekkiet, senest i forbindelse med genvalget af Vaclav Klaus som tjekkisk præsident. Kommunisterne har til en vis grad reformeret programmet, men deres navn er uforandret, ligesom de aldrig rigtig har villet undskylde grusomme handlinger, begået igennem årtierne med regime. Det første til debat i Danmark, da Margrethe Auken nægtede at sidde i gruppe med dem i Europa-parlamentet.

Vi linker til en god kronik på Information, et indslag om de tjekkiske kommunister fra DR P1 og en mærkelig artikel fra Arbejderen, hvor Anton Nielsen beskriver kommunisternes magtovertagelse således "Denne, for det tjekkoslovakiske folk så vigtige og positive begivenhed, blev i Vesten kaldt for 'kuppet i Prag', og valget fik politisk betydning langt ud over Tjekkoslovakiets grænser." Anne Lindskjold fra CVU Jelling skrev om baggrunden.

I Prag er det i forbindelse med kommunismens historie oplagt at gå forbi KSCMs, kommunisternes hovedkvarter, nær Vaclavske Namesti. Besøg selve pladsen, Jan Palachs monument samme sted, Narodni-gaden, den gamle rådhusplads med Kinsky-palæet (Billedet viser Kinsky-palæet til påske med marked) og måske udenrigsministeriet i Hradcany, slotskvarteret i Prag. Pavel-helge.dk anbefaler også at besøge militærmuseet i Zizkov, som har udstilling om forfølgelser efter februar 1948.

Læs om påske i Prag eller se alle udflugter i Prag. Mail os.
pavel-
helge.dk

Etiketter: , , ,

mandag den 18. februar 2008

Individuelle ture 2008















Vil I se andet og mere
? En individuel tur med pavel-helge betyder at dagen planlægges og gennemføres for jer, udfra jeres ønsker, i jeres tempo. Vi planlægger individuelle ture i Prag og resten af Tjekkiet ud fra en enkel prispolitik. I betaler en fast pris. Vi regner kun med guideløn og en eventuel pris for kørsel.

Uanset om det er med eller uden bil, henter vi jer hvor I ønsker det, og slutter hvor I ønsker det. I bilen (Peugeot Boxter) er der plads til 1-8 personer. Chaufføren-guiden bestemmer tiden for hjemkørsel. I bestemmer alt andet og dækker selv udgifter til mad, drikke og entreer. Vi vil gerne booke disse ture i god tid!

Med kørsel i minivan, fast pris: 6timer 5400czk og 9timer 7200czk

Uden kørsel, fast pris: 3timer 2000czk og 6timer 3500czk

6 timers ture er hensigtsmæssige med ca.1 times køretid til/fra Prag. Det giver for eksempel mulighed for Melnik, Kutna Hora, Krivoklat, Sazava, Lidice & Lezaky, Pribram med minemuseum eller Konopiste. 9 timers ture giver større rækkevidde, her er Karlovy Vary, Cesky Krumlov, Minelandskaber ved Most, vinområder i Mæhren og Brno blandt mulighederne.

I og omkring Prag kan mange spændende steder nåes med det offentlige eller til fods, en tur med guide kan give andre, lokale oplevelser. Specielt når vi er få sammen. Vi synes blandt andet Zizkov og Vinohrady med TV-tårnet er spændende, jagtslottet Hvezda og det hvide bjerg, Troja med Zoo, filmstudierne Barrandov, Robot-ingeniøren Stanley, borgen Vysehrad eller...

Kun fantasi, vilje og åbningstider sætter begrænsninger. Vores ambition er at levere store oplevelser og en personlig service, i en god atmosfære. Nedenunder nogle af de tilbagemeldinger vi fik sidste år:

En tilbagemelding fra Andersen, 2007: ”Så er vi hjemme, efter endnu en god ferie i Prag. Jeres nye tur med ølsmagning og slot var alletiders og Christian var også fin. Endvidere var vi i Kutna Hora og Melnik med Robert og det var også superfint og Robert var sød og rar og meget behagelig at være sammen med, så til næste år vil vi på tur med ham igen.”

Familien Eg skrev i efteråret: ”Vi kom hjem i sidste uge fra Prag og vi var alle meget tilfredse med jeres ture og vi skal nok anbefale jeres ture rigtig meget og min familie vil helt sikkert til Prag igen og så skal I nok høre fra os. Mit lille barnebarn på 3 år har allerede spurgt om vi ikke skulle køre igen i tirsdags? Men jeg tror vore arbejdspladser gerne vil se os lidt mere, før vi holder fri igen!”.

pavel-helge.dk om individuelle ture fra 2007: Individuelle ture i Prag og omegn (5.juni), Cesky Krumlov (29.juni) og Vinterture (20.sept.).
Billederne er, oppefra og ned: Cesky Krumlov set fra slotstårnet, knoglekapellet i Sedlec (Kutna Hora), Klosterbryggeriet Norbert i Strahov og endelig en færge ved Troja (nær Zoo), hvor man bliver færget over i robåd. Se hele brochuren/alle ture for 2008. Send os en mail. pavel-helge.dk

Etiketter: , , , ,

fredag den 15. februar 2008

Klaus genvalgt i Tjekkiet













Tjekkiets parlamentarikere har i dag igen stemt om landets præsident. I Prag, på "borgen", har de stemt om 2 kandidater. Ifølge endnu uofficielle tal vandt Vaclav Klaus, sagde Aktualne.cz kl.17.15. I første afstemning fik ingen kandidat flertal i begge kamre. Svejnar fik 136 stemmer, Klaus fik 141. 2.afstemning sluttede også resultatløs: 2 udeblev, 12 afstod, Klaus fik 141 stemmer og Svejnar 125. I 3.afstemning kender vi endnu ikke præcise tal. Vi vil bekræfte med det officielle resultat i aften.

Kl.18.00 Vaclav Klaus er i Prag bekræftet som tjekkiets næste præsident. Klaus har holdt tale, Svejnar har takket for støtte og der har været fyrværkeri i Prag. 279 lovgivere deltog i dagens fælles samling. Klaus fik 141 stemmer og Svejnar 111.

Jana Bobosikova, medlem af europaparlamentet, blev opstillet af kommunisterne i denne uge som en 3.kandidat. Bobosikova trak sin kandidatur tidligere i dag, da det blev klart, at hun kun fik støtte af kommunisterne. I dag er der som i sidste uge gået megen tid med diskussioner om afstemningen skulle være hemmelig eller offentlig.

Senator for kristendemokraterne Karel Bartak, en af sidste uges "forsvundne", meddelte at han igen vil afstå fra at stemme, fordi afstemningen er blevet offentlig. Evžen Snítilý der fik nerveproblemer sidste uge, blev smidt ud af den socialdemokratiske gruppe i parlamentet, da han åbent erklærede at ville stemme på Klaus. I tidligere blob kan du læse om "Præsidentvalget i Tjekkiet del II", "Klaus eller Svejnar?" og "Nationalbiblioteket og tjekkiets præsident".

Herunder bringer vi uddrag af kandidaternes tale i engelsk oversættelse, igen fra Aktualne.cz:

In her speech presidential hopeful, nominated by the Communist Party, Jana Bobošíková spoke of all the pressurizing and threats that the lawmakers were exposed to. "I am afraid we happen to be on the verge. Only a small step will take us to the mafia-like regime." Bobošíková also criticized PM Mirek Topolánek´s government´s reform - taxes and fees at doctors´ that prevent mother and their babies to get check-ups.

In his speech Social Democrats´ and Greens´ presidential nominee Jan Švejnar said: "Today it is my honor to stand in front of you again, as the last presidential ballot ended in deadlock." He again repeated he wants to be a president - unifier who will break down the bariers that divide Czech society (..) "I would like to make people believe in politics again. I believe I am a candidate who knows how to unify people and can openly talk to each one of you."

In his speech Civic Democrats´ presidential nominee incumbent Václav Klaus thanked all the senators and MPs who voted for him last week. He reminded everybody this is his fifth speech as a presidential candidate. He spoke of Czech politicians not being able to cooperate. (..) Klaus stressed he does not want to live in a country where smoking is banned and other drugs are legal. He again highlighted his firm stand towards CZK and euro. "If you elect anyone but me, you choose euro [over CZK]," he said.

Send os en mail.
pavel-helge.dk

Etiketter: , ,

tirsdag den 12. februar 2008

Prag i marts - påske 2008

Påsken falder tidligt i år. Prag og omegn byder i marts på mange påske- arrangementer, gamle frugtbarheds- ritualer, æg, lam, harmonika- festival og 2 filmfestivaler. Det er blevet tradition efter 1989 at der er påskemarkeder på både den gamle rådhusplads og Vaclavske Namesti, Wenzelspladsen. Læs mere om traditionerne med piskeris og æg her: Prag påske 2007.

Krivoklat borg med damptog er en helt speciel mulighed d.22-24.marts. Det historiske damptog kører fra Prag Braník kl.9.24. Brug gul metro og sporvogn, eller sporvogn 3, 17 direkte. Det tager knapt en halv time fra centrum til Branik . Toget kører retur fra Krivoklat kl.11.26 og 15.31. Krivoklat borg stammer fra det 12. århundrede, meget er åbent med billet, blandt andet et berømt fængsel med torturinstrumenter.

Pribram er en anden by sydligt for Prag, hvor de holder særlige påskebegivenheder. Minemuseet ligger oven på skakter fra det 16. og 18. århundreder, hvor man oven i købet kan komme ned med et særligt minetog. Pribram er også første stop på pilgrimsruten, kaldet den gyldne rute, ruten går fra Prag til Velehrad i Moravien. Begynd med at besøge det lille jesusbarn i Mala Strana, Lillesiden, i Prag.

Nær Pribram er der i Svata Hora en særlig koncert til påske, d.24.marts. Prag har også specielle påske koncerter, blandt andet d.23-30. marts kl.17 i St.James, på tjekkisk Sv.Jakub. Det er Prags næststørste kirkerum med et fantastisk orgel. De der har været med på byrundtur kender den ved indgangen til Ungelt.

Der er to varierede filmfestivaler i Prag i marts. One World finder sted d.5-13.marts i 2008, i biograferne Svetezor, Lucerna og Atlas. One World er en menneskerettigheds-festival, i år særligt med fokus på diktatorer. Billedet her er Cafe Slavia, overfor Nationalteatret.

Febio-fest er marts måneds 2.filmfestival, det er tjekkiets største uden konkurrence og festivalen ledsages af et omfattende koncert-program. Febio foregår fra d.27.marts til 4.april 2008. Begge festivaler er meget engelsk-venlige.

Vi ønsker jer en glædelig påske og håber I vil nyde sæsonens specialiteter. Find andre muligheder under Aktuelt i Prag i højre margen. Billederne er i dag fra 360cities arkiver. Vinterbaderne er "fanget" i Moldau, ved Nationalteatret i Prag, i januar 2008.

Se alle Prag ture her. Har du set at vi i år kan tilbyde Skoda fabrik og museum (d.17, 24 og 31.marts), med dansk guide. Send os en mail eller ring +420 608 08 1111. pavel-helge.dk

Etiketter: , , , ,

søndag den 10. februar 2008

Præsidentvalg i Tjekkiet - del II

Prags slot var ramme om usædvanlige begivenheder fredag og lørdag. Tjekkiets parlaments- og senats- medlemmer stemte i Prag om præsidenten for de kommende 5 år. Den siddende præsident Vaclav Klaus fik 139 stemmer, mod udfordreren Jan Svejnars 113 i den 3. afgørende afstemning. 140 stemmer ville udgøre et flertal. En ny afstemning er planlagt fredag d. 15. februar.

I fredags gik de første 9 af 10 timers møde med at parlamentarikerne skændtes om procedure, hvor vidt det skulle være offentlige afstemninger eller hemmelige. De blev offentlige. Siden gik diskussionen på om man kunne stemme efter kl.21. Til mødet lørdag morgen, hvor 3. afstemning skulle finde sted, manglede pludselig 3 medlemmer. Senator Snítilý led ifølge medierne et psykisk sammenbrud, som resultat af det intense pres fredag.

Forleden bragte tjekkiske medier billeder af en aktivistgruppe som i Prag lavede en happening med en Klaus statue, øverste billede. Vaclav Klaus har udtalt at snowboarding og plastikflasker er venstrefløjens symboler. Svejnar er til gengæld blevet hængt ud for sit amerikanske statsborgerskab og sin tilnærmelse til socialister og kommunister. Billedet ved siden af er fra en højreorienteret webside. Det politiske indhold kan være svært at få øje på i både medier og politikernes udsagn.

Aktualne.cz rapporterer løbende fra afstemningerne på engelsk. Baggrundsreportager på DR , ligesom Radio Prag har gode, grundige artikler.

Vi håber at bringe valgresultatet næste weekend. Læs tidligere blob: Klaus eller Svejnar? og Nationalbiblioteket i Prag og Tjekkiets præsident. Mail os. pavel-helge.dk

Etiketter: , ,

torsdag den 7. februar 2008

Slotstur - i Prag













Vi begynder slotsturen kl.13 ved Karl d. IV statuen ved Karlsbroen, gamle bys side. Samme sted hvor vi slutter byrundturen en halv time tidligere. Slotsturen er for alle, der har mod på en videre gåtur, alle som har lyst til at forbinde de fire historiske bydele af Prag. Først og fremmest skal vi se slot og katedral. Vi har haft en del børn med på turen, der er meget at se på og prøve, selv om historien måske ikke interesserer hele vejen.

Turens første udsigt er over Karlsbroen og Lillesiden til Prazsky Hrad, slottet på bakkekammen – i sikkerhed for angribere og floden. Vi fortsætter få hundrede meter fra Karlsbroen til Malostranske Namesti, hvor vi skal med sporvogn 22 eller 23, 3 stop. Husk billetter. Vi skal til slottets bagindgang. Vi går forbi indgangen til de royale haver og de oprindelige stalde til en bagvej igennem en lille have.

Få minutter senere kommer vi om hjørnet og der åbner slotspladsen sig med enorme palæer og hovedindgangen til slottet. Til højre for slottet breder udsigten over byen sig ud. Her går vi på cafe - det var oprindeligt kloster, bygget ind i bakken. Maden her er enkel og prisvenlig og så er udsigten fra terrassen helt forrygende. Eventuel mad og drikke for egen regning.

Efter forfriskninger og toiletbesøg fortsætter vi igennem slotsporten og forbi præsidentens livgarde, vi passerer 2. gård med brønd og udgang til haverne, for at komme frem til 3. gård. Den majestætiske, gotiske facade af St.Vitus Katedralen møder os som det første. Katedralen blev påbegyndt i 1344 under Karl d. IV, men den blev først færdig i 1929. I dag er St. Vitus fortsat den katolske kirkes vigtigste i landet. Siden kommunismens fald har kirke og stat ført retssager om retten til katedralen.

I 3. gård er der også indgang til præsidentens kontorer. Bag katedralen står den fine, lyse St.Georgs kirke med barok facade på en ellers romansk bygning. Slottets historie spænder over de sidste 11 århundreder.

Vi går videre langs Lobkowicz palæet til Dalibortårnet og den gamle slotstrappe. Her har vi en nedstigning og yderligere få hundrede meter til slutpunktet. Hvis tiden er til det, går vi ind og ser den berømte barokke have i Wallensteins palæ. Han var general i det 17. årh., og han besatte Jylland i 1620’erne. Fra Wallensteins have er der gode muligheder til fods, med sporvogne og Prags metro-system.

Slotstur er hver torsdag og søndag, kl.13-16, i 2008 til 250czk per person. Se alle ture. Læs indlæg fra 2007 om de 2 af 4 historiske bydele, Lillesiden, Hradcany i Prag.
Send os en mail. pavel-helge.dk

Etiketter: , , , ,

Prag - Træffetid og turafgang














Vi fortsætter i 2008 med Cafe Tramvaj, sporvognscafeen som mødested og afgang for alle ture i Prag by, undtagen Slotstur som begynder ved Karlsbroen. Vi har fast træffetid ved Cafe Tramvaj, hver dag i sæsonen (17/3-1/11 2008) kl.17-17.30. Kontakt os, hvis I har behov for at mødes på et andet tidspunkt. Telefon +420 608 08 1111.
Send os en mail.

Cafe Tramvaj, sporvognscafeen ligger midt på Vaclavske Namesti, Wenzelspladsen, som er centrum for handel i Prag og byens næststørste plads. Vaclavske Namesti ligger i Prags nye by, Nove Mesto. OBS. Pladsen renoveres i år, der skal igen køre sporvogne.
Læs mere om området her.

Turene der begynder her er Byrundtur (torsdag og søndag kl.9.30), Sejltur (onsdag og lørdag kl.17.20 OBS), Fontæne og middag (søndag og torsdag kl.18.30) og Bryggeritur (mandag og fredag kl.17.30).

Se hele udflugtsprogrammet for 2008 her. Husk vi har ekstra ture til Skoda omkring påsken, i marts. Velkommen, vitame vas. pavel-helge.dk

Etiketter: , ,


 

Vores blog er flyttet. Viderestilling...

Du skulle automatisk blive viderestillet. Hvis det ikke sker kan du gå til http://pavel-helge.dk og opdatere dine links.