pavel - helge

mandag den 29. oktober 2007

Tjekkoslovakiet 28.oktober 1918

Igår markede nationen den tjekko- slovakiske uafhængighed i 1918, efter næsten 400år under Østrig-Ungarn. Selvstændig- heden endte brat 20år senere, da Hitler annekterede de Sudeter-tyske områder. Tjekkoslovakiet eksisterede frem til 1.januar 1993. Tryk på billedet for at se en 360graders digital version, styr med musen. Læs mere eller send os en mail. pavel-helge.dk

Etiketter: , ,

mandag den 22. oktober 2007

Prag i november

November i Prag byder på mange koncerter. Bemærk f.eks. The Ex d.9 nov. og Skatalites d.21 nov., begge i Akropolis. I efteråret plejer vejret i Tjekkiet at være koldt. Den første sne er faldet.

Prag har mange museer. Priserne er overkommelige og nogle samlinger helt unikke. Det krævede en
amerikansk entrepenør at få et museum over kommunismen. Museum of Communism ligger lidt skjult, mellem McDonalds og et casino. Til gengæld er det helt centralt i strøg-gaden Na Prikope, nær Wenzelspladsen.

Udstillingerne på Museum of Communism er lavet af den tjekkiske historiker Jan Kaplan og viser tematisk opdelt mange genstande forbundet med det kommunistiske Tjekkoslovakiet. Der findes megen baggrunds- information. Oplev både varer, propaganda og indblik i perioden omkring fløjlsrevolutionen i 1989. Adresse Na Prikope 10, 9-21 hver dag.

Staten planlægger et museum over de store omvæltninger i det 20.årh., som vi tidligere har skrevet om. Samtidshistorien og i særdeleshed kommunismen gøres der fortsat op med. I øjeblikket løber en meget omtalt retssag mod den anklager, Ludmila Brozová-Polednová, som i 1950 dømte Milada Horakova til døden.

Følg sagen om Milada Horakova via vores Nyheder i højre margen. Debatten om den amerikanske radar raser videre, senest skriver Economist om de svage amerikanske argumenter og borgmestrene i London og Hiroshima er imod. Det er også blevet en debat om historien kontra fremtiden.

Et af Prags mest spændende huse, Müller Villa, ligger i Prag 6. Villaen blev bygget af den indflydelsesrige Adolf Loos. Villaen blev bygget til industrimanden Müller i 1930 og Adolf Loos tegnede ikke bare den revolutionerende rumdeling med forskudte planer, Loos designede også farver og møbler i hele villaen. Den pegede på mange måder imod fremtiden. Tag sporvogn 1 eller 18 til Orechovka.

Danskere i Prag er mere på marked end nogen andre. Tryk på sidste billede for et indtryk af Prags allerstørste vietnamesiske marked. Skriv kommentarer og forslag nedenunder. Læs videre i kommende blogs, brug Emner, f.eks. Familie, eller arkivet. Læs om vores muligheder for ture i vinteren eller send os en mail. pavel-helge.dk

Etiketter: , , , , ,

lørdag den 13. oktober 2007

Nationalbiblioteket i Prag og Tjekkiets præsident

Den tjekkiske præsident Vaclav Klaus gør sig ofte bemærket ved at være imod. Han er imod udviklingen af EU, han er især imod klimaaktivister og nu er han imod planen om det nye nationalbibliotek på Letna, ved Sparta Prags stadion. Første billede er Klaus der underskriver indsættelsen af nye dommere på Prags slot. De små billeder forestiller dels Kaplickys blæksprutte, dels en bygning i København, Future Systems står bag. De andre billeder er fra Letna, hvor biblioteket skal bygges.

Diskussionen om det planlagte, nye og særdeles nødvendige bibliotek er igen røget helt igennem loftet i de tjekkiske medier. ODS, Klauses parti og det ledende regeringsparti under statsminister Topolanek, er imod. Pavel Bem, Prags borgmester, ODS-medlem og sammen med Klaus en af landets mest populære politikere er også imod, han var ellers først for. ODS har flertal i Prags byråd og kan derfor tilsyneladende blokere byggeriet.

Det nye Nationalbibliotek blev valgt ved en arkitektkonkurrence i Prag, der allerede i sig selv blev betvivlet. Den konkurrence vandt Jan Kaplicky, en tjekkisk arkitekt med en meget berømt tegnestue i London, Future Systems. Bygningen er særdeles bemærkelsesværdig, lokalt kaldes den allerede ”Octopus” og ”Blob”. Kaplicky kalder bygningen ”The Eye above Prague”. Og øjet vil rejse sig i 9 etager, være gylden med lilla pletter (henvisning til Prags barok) og kunne ses fra Prags gamle by.

Kaplicky, en række aviskommentatorer og andre reagerer meget uforstående overfor ODS-politikernes kritik. En del ODS-politkere mener, at den kontroversielle biblioteks-bygning hører til i en forstad af Prag. Omvendt mener Martin Zverina i avisen Lidove Noviny at politikernes arguementer er ”half-illiterate notions”. Kaplicky selv beklager at kunsten bliver politiseret.

I 2008 skal der igen være præsident-valg i Tjekkiet. Vaclav Klaus blev i 2003 indsat som den anden præsident i Tjekkiet, Vaclav Havel var den første. Præsidenten vælges hvert 5.år i parlamentet og senatet, der er 280 medlemmer i alt. I 2003 var der næsten forfatningskrise, da Klaus først blev godkendt ved 3.afstemning. Hver gang der er præsidentvalg foreslåes det at holde direkte valg, som et flertal af tjekkerne også ønsker. Endnu er intet besluttet, det bliver tidligst relevant i 2013.

I dag viser de seneste menings- målinger at over 50% af tjekkerne gerne vil have Klaus endnu engang. Politisk river man sig i håret over at der ikke er nogen modkandidat som kan gøre Klaus rangen stridig. Den eneste seriøse modkandidat hedder Jiri Dienstbier, tidligere socialdemokratisk udenrigsminister.

Vaclav Klaus har senest gjort sig bemærket i FN, men debatterne efterfølgende fandt vist mest sted i Tjekkiet. Til international forbløffelse talte Klaus imod internationale klima-aftaler. Copenhagen Institutes bloggere er ikke overraskende begejstrede. Vaclav Klaus har endda sammenlignet miljøaktivister med kommunister og fascister. Apropos biblioteket truede Vaclav Klaus med at binde sig til biblioteks- grunden før byggeriet – for at bruge miljøaktivisters metoder. Klaus er til gengæld FOR en amerikansk radar.

Opdatering 15/10: Klaus udtrykker overraskelse over at Nobels Fredspris går til Al Gore.
Kaplicky vedgår at hans bibliotek måske ikke bygges
. Og Presidential race in dire need of a pacemaker.

Opdatering 18/10: "Octopus" skewered on political harpoon as Kaplicky, Bem up for TV clash

Opdatering 19/10: Prague should have Kaplicky's library- mayor Bem

Opdatering 22/10: Poll: Most Praguers like 'blob' project og New Library to cost CZK 3bn Og endelig præciserer Vaclav Klaus sine synspunkter i et mod-essay efter Vaclav Havel skrev et.

Opdatering 25/10: Architects call on minister to scrap library project

Opdatering 7/1 2008: Big, bold, controversial: Kaplický's library

Opdatering 7/3 2008: Praguescape: What about the blob? og Charles IV, where are you?

Opdatering 16/4 2008: Borgmester Pavel Bem i Prag udtaler at Prag by ikke har indflydelse på biblioteksplanerne nu. Monopolkontoret skal forholde sig til konkurrencen Kaplicky vandt. Dernæst går projektet til kulturministeriet og regeringen som skal finde finansiering. Endelig er det Nationalbiblioteket som beslutter om de vil gennemføre projektet på den planlagte grund med Kaplickys kontroversielle bygning. Læs her: Cesky Noviny 15/4 Prague not main decision-maker on new National Library - mayor En skarp vinkel antydes i en artikel fra Hospodarske Noviny, den kræver abonnement at læse på engelsk: State looking to stop the 'blob'

Opdatering 23/4 2008: Avisen Pravo skrev i går, refereret i PDM, om et interview med Pecina fra anti-monopol kontoret at biblioteket aldrig bygges og at politikerne skubber beslutningen til netop UOHS under Pecina.

Læs om Aktuelt i Prag i højre margen, se Nyheder i Tjekkiet og læs om vores vinterprogram her eller send en mail. pavel-helge.dk

Etiketter: , , ,

mandag den 8. oktober 2007

Efterår i Prag

I denne blog vil vi gerne vise en svamp "houba" frem. Det er svampe-sæson og mange er i skovene i weekenderne. Drahnovice og restaurant U Konci Sveta, Ved Verdens Ende, er stedet hvor denne pragtsvamp blev set. Frokoststed på turen til Cesky Sternberk og Kacov bryggeriet.

Disse damer på billedet kom direkte fra skoven og ville selvfølgelig ikke afsløre, præcis hvor de fandt kæmpe-eksemplaret. Drahnovice landsby var i kommunist-tiden bestemt til at skulle forsvinde, hvorfor vides ikke helt. Derfor blev de lokale landbrug ikke tvangs-kollektiviseret som oftest i landet, men de fik heller ingen hjælp.

I dag er der blot 46 indbyggere, 6 af dem børn. Brandkorpset har en stolt tradition, deres gamle sprøjte udstilles midt i landsbyen. De lever ellers af landbrug og skovene. Der er masser af jagt i Tjekkiet, I Drahnovice har vi i dette efterår derfor fået serveret vildsvin "Kanec" til en af frokosterne. Du kan bestille overnatninger på en øko-gård i området gennem os.

Spis også masser af vildt på restauranter i Prag. Reserver for eksempel et bord for and "Kachna" eller bøffer "Biftek" U Sadlu, nær Botel Albatros. Et af byens mest berømte steder for vildt ligger i Prag 9, Hotel Dianas restaurant har lige nu både hjort "Jeleni", kaniner "Kralík" og andet på menuen og et fantastisk vinudvalg. På begge restauranter anbefales det at reservere, brug links. Har I gode restauranter at anbefale? Skriv en kommentar, brug linket forneden 0 comments, det kræver ikke login.

Når temperaturerne falder, trænger vi til noget varmt at drikke. Tjekkerne byder som regel på flere muligheder. "Grog" er rom og vand med krydderier, typisk en tjekkisk, såkaldt rom, "Tuzemsky rum". "Svařák" er varm rødvin, som du kan se en opskrift på her.

I Tjekkiet diskuteres der fortsat både Missilskjold og radar, samt retten til St.Vitus katedralen, som nu også Havel blander sig i. Brug links for orienteringer på dansk. Læs om Aktuelt i Prag i højre margen. Stimuli og Strings of Autumn anbefales. Se vores Vinter-program. Brug tlf: +420 608 081 111 eller send en mail. pavel-helge.dk

Etiketter: , , ,

onsdag den 3. oktober 2007

Ølkultur - Pivovar U Bulovky

Vi har den seneste måned været utrolig glade for vores ændrede Ølkultur. Vi tager nu til det fine mikrobryggeri Pivovar U Bulovky. Det hedder samtidig Richter Pivovar, som ejerne der også står for den daglige drift. Turen kører i Oktober hver mandag og fredag, kl.17.30. I vinteren vil vi altid gerne lave en individuel tur, kun for jer.

I 2008 har vi Bryggeritur mandag og fredag, kl.17.30 til 900czk per person. Pivovar U Bulovky ligger i Prag-forstaden Liben, Prag 8. Det er i sig selv spændende at kunne vise jer Prags andre kvarterer, væk fra turiststrømmen. Efter en sporvognstur gennem byen, står vi af ved stoppestedet Bulovka, som ligesom bryggeri og værtshus tager sit navn efter det store, lokale hospital. Du kan her læse en fin artikel af danske ølentusiasters korrespondent, Libor Vijacec, om Richter. Her en anbefalet liste af Prags allerbedste ølsteder.

Vi har en reservation ved langbord, på bænkene. Først skal vi tage stilling til, hvilken øl I vil begynde med. Richter serverer kun egne, friske øl. Vi ved derfor ikke altid på forhånd hvilke øl der er drikkeklare. U Bulovky har altid deres egen lager, en lys (svetly pivo) 12,3graders øl med en let bitter smag og 5procent alkohol. De sidste gange har vi også nydt en af deres special-øl, en Oktoberfestøl, der er 13graders. I øjeblikket er der jo netop Oktoberfest i München, hvor familien Richter har boet tidligere. Festøllen er fyldig, let sødlig og frisk.

Frantisek Richter brygger, på nær jule- og påskeøl, altid efter det Bayeriske Reinheitsgebot, der er ingen tilsætning til ingredienserne, malt, humle, gær og vand. Øllene er overgærede, i åbne kar og de lagres på ege-fade. Her er ikke brugt smutveje.

Sidst smagte vi også deres mørke øl (cerny pivo), som er 14graders. Den mørke farve opnåes ved at riste malte og skabe en karamelisering. Blandt tjekkiske mænd siges det i øvrigt at mørke øl er for kvinder der ønsker større bryster. Blot 5% af tjekkisk øl er mørkt. Endelig kunne vi også smage deres fine Richter Prazsky Hefe-Weissbier, overgæret 12,8graders øl, med en alkoholprocent på 4,9. Let og meget delikat.

Vi spiser en fuld tjekkisk menu. Når vi har bestilt første øl, får vi dagens suppe. Vi fortsætter med den sublimt tilberedte Gullash med knedliky og slutter med den overdådige Babovka (Bedstemorkage med is). Alternativt kan vi bede om at smage den unikke øl-is. Alle øl, mad og eventuelt en kaffe og en slivovice er med i prisen. I skal bare selv sørge for sporvognsbilletter til linie 24. Vi slutter bryggeri-besøget når vi er helt mætte, så skal vi blot trille de 200meter retur til sporvognen. Vi tager som individuel vinter-tur 1000czk pr.person.

Du kan selvfølgelig besøge bryggeri og værtshus alle dage. Der er åbent 11-23. Vi anbefaler gerne andre usædvanlige ølsteder.
Mail
. Tlf. +420 608 081 111. pavel-helge.dk

Etiketter: , , ,


 

Vores blog er flyttet. Viderestilling...

Du skulle automatisk blive viderestillet. Hvis det ikke sker kan du gå til http://pavel-helge.dk og opdatere dine links.